HANDELSBETINGELSER og DATABESKYTTELSE
Vigtigt angående din fortrydelsesret
Vær opmærksom på, at din 14 dages fortrydelsesret ikke gælder ved kundetilpassede produkter, som de fleste af produkterne ved ANDERSKRISTOFFERSEN.DK er. VI har dog alligevel valgt, at give dig 14 dages fuld returret, da vi ikke er i tvivl om produktets høje kvalitet. Se punktet: "Fortrydelsesret" i dette dokument.
Se forbrugeraftaleloven § 18, stk. 4.
Oplysninger om ANDERSKRISTOFFERSEN.DK
anders.jpg content creation v/Anders Kristoffersen
Fynsgade 17
DK-8600 Silkeborg
Danmark
Telefon: +45 25 66 86 54
E-mail: anders.kristoffersen@hotmail.com
CVR-nr.: 43 81 01 70
Når du afgiver bestilling, accepterer du de generelle nedenstående handelsbetingelser gældende for ANDERSKRISTOFFERSEN.DK.
Bestilling
Alle priser vises i DKK og er inklusiv moms. Prisen for fragt vises, når du går til kassen.
Når du bestiller produkter på www.ANDERSKRISTOFFERSEN.dk vil du efter købet modtage en ordrebekræftelse på den angivne e-mailadresse. Du skal være fyldt 18 år for at handle på ANDERSKRISTOFFERSEN.dk – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.
Betaling
Du har følgende muligheder for betaling:
- Betalingskort (debit- og kreditkort): Vi modtager følgende kort: Dankort, VISA/Dankort, Visa-electron, Mastercard, VISA og JBC.
- Bankoverførsel: (OBS! Ved denne betalingsform er du ikke dækket af indsigelsesordningen). Efter bestilling sender vi et indbetalingskort til dig, som du kan betale med netbank. Varen sættes i produktion når betalingen er registreret.
Sikkerhed
Betales der med betalingskort eller e-dankort, er du altid sikret mod misbrug. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 DDK, hvis dit dankort misbruges ved brug af pin-koden. Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypteret (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken anderskristoffersen.dk eller andre har mulighed for at læse oplysningerne.
Levering
Levering sker mellem 7-14 dage.
Forsinkelser
Indtræffer forsinkelser, er bestilleren kun berettiget til at ophæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på nøjagtig bestemt tid, og at han af ANDERSKRISTOFFERSEN.DK har fået tilkendegivelse om at dette kan overholdes.
Transportskade
Undersøg straks ved modtagelsen om emballagen har synlige skader. Hvis varen er transportskadet, kvittér da IKKE for modtagelsen. Fragtmanden skal tage pakken med retur, og du bedes herefter kontakte os omkring dette. Hvis du først opdager skaden på varen efter kvittering, skal du straks henvende dig til os med dokumentation for skaden. Herunder skaden på både produktet og emballagen. Sørg altid for at gemme emballagen til sagen er afgjort, da det fungerer som afgørende dokumentation for transportskaden. Har vi ikke den nødvendige dokumentation, kan vi desværre ikke godtgøre et transportskadet produkt.
Fortrydelsesret
For erhvervskunder
Som erhvervskunde har du ikke 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos ANDERSKRISTOFFERSEN.DK. Men du kan naturligvis gøre brug af din reklamationsret ved tilfælde af produktfejl og transportskader.
Opdager du fejl i en netop oprettet ordre, er det vigtigt, at du omgående henvender dig til os pr. e-mail eller telefon.
Er produktionen af din ordre endnu ikke sat i gang, kan vi annullere din ordre uden beregning. Men er produktionen af din ordre allerede blevet sat i gang, vil du blive faktureret helt eller delvist for ordren, alt afhængig af hvor langt den er i processen.
For privatkunder
Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller varen er blevet leveret til en pakkeshop/posthus. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen eller levering til en pakkeshop/posthus til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Det kan du gøre ved at sende en mail til anders.kristoffersen@hotmail.com
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Ved produkter, der bliver specialfremstillet, er der lovmæssigt kun fortrydelsesret, indtil produktionen påbegyndes. ANDERSKRISTOFFERSEN.DK har alligevel valgt at give 14 dages returret på varer i disse produktgrupper, dog med en maksimal refundering på 5.000.- kroner inklusiv moms. Fortrydelsesretten kan ikke benyttes, hvis det udelukkende sker for at skade ANDERSKRISTOFFERSEN.DK, og hvorvidt dette er tilfældet, træffer ANDERSKRISTOFFERSEN.DK afgørelse om. Hvis du benytter dig af returretten, får du refunderet beløbet svarende til selve produktionen, herunder print.
Du kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen, sende den retur eller aflevere den personligt på vores adresse. Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen, bliver det beløb, vi refunderer, overført til det kort, du har betalt med, eller til din bankkonto.
Ved et fortrudt køb skal du selv betale for returporto. Vi kan være behjælpelige med at booke returfragt, eller du kan selv stå for det. Bemærk, at prisen for returfragt kan være højere end den pris, du betalte for at få din ordre tilsendt. Det skyldes, at den faktiske pris for fragt ofte er dyre end den pris, du betalte, da du lavede din ordre.
Returnering
Returvarer skal vedlægges kopi af originalfaktura samt oplysninger om, hvorvidt du ønsker varen byttet, eller om du ønsker pengene retur. I tilfælde af at du benyttede bankoverførsel ved købet og ønsker pengene retur, skal vi også bruge registrerings- og kontonummer (IKKE kortnummer) på den konto, som pengene skal overføres til.
For hurtig ekspedition skal du mærke pakken med dit ordrenummer og eventuelt vedlægge et print af den ordrebekræftelse, som du har modtaget per mail, da du oprettede ordren. Returvarer håndteres i den rækkefølge, vi modtager dem. Har du ikke hørt fra os inden 5 arbejdsdage efter indsendelse af returvaren, bedes du venligst kontakte os.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Varens stand, når du sender den retur
Når du returnerer, er det vigtigt, at varen er pakket forsvarligt ind, så det ikke tager skade under transporten. Du kan med fordel bruge den emballage, din vare kom i. ANDERSKRISTOFFERSEN.DK dækker ikke eventuelle udgifter til indpakning i forbindelse med returnering af en vare.
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du ikke få hele dit beløb tilbage. Beløbet, du kan få tilbage, afhænger af varens handelsmæssige værdi.
Reklamation
Efter købeloven gives der reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået i op til 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har konstateret manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Du kan som forbruger kræve omlevering af varen, såfremt reklamationen er berettiget, og omleveringen ikke medfører urimelige omkostninger for Illux, eller på anden måde er umulig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Ophavsret
Indholdet af denne hjemmeside er ophavsretslig beskyttet, og tilhører ANDERSKRISTOFFRSEN.DK eller virksomhedens tilknyttede fotografer, designere og kunstnere. Hele eller dele af billeder på hjemmesiden må ikke bruges uden ANDERSKRISTOFFERSEN.DK tilladelse. Billeder leveret af ANDERSKRISTOFFERSEN.DK må ikke reproduceres, og må ikke bruges i reklamesammenhæng uden ANDERSKRISTOFFERSEN.DK tilladelse.
Gavekort
Vi tillader ikke køb af eller brug af gavekort.
Privatlivspolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data.
Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Den dataansvarlige på ANDERSKRISTOFFERSEN.DK er anders.jpg content creation v/Anders Kristoffersen.
Behandling af personoplysninger
Når du foretager et køb, registrerer vi dine personoplysninger i vores system. Vi passer naturligvis på dine oplysninger, og behandler dem i overensstemmelse med reglerne i Persondataforordningen/Databeskyttelsesloven. Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos ANDERSKRISTOFFERSEN.DK og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: anderskristoffersen@hotmail.com.
Hos ANDERSKRISTOFFERSEN.DK passer vi godt på de data, som vi indsamler om dig.
Generelt gemmer vi kun de oplysninger, som du selv giver os, og som vi har et formål med at registrere.
Vi indsamler dine data i 1 tilfælde:
Ved køb via hjemmesiden, hvor vi registrerer dit navn, din adresse, din e-mail adresse, telefonnummer, samt dine kortoplysninger – på en sikker forbindelse – såfremt du vælger denne betalingsmetode.
Ved køb via hjemmesiden gemmer vi dine oplysninger i op til 5 år efter købet, som vi er forpligtet til i henhold til den gældende regnskabslovgivning.
Vi bruger oplysningerne til at lette dine indkøb på vores hjemmeside, og for at kunne levere, fakturere og modtage betaling for din ordre.
Vi giver dine oplysninger videre til vores samarbejdspartnere, herunder til vores underleverandører, således at forsendelse kan ske direkte til dig. De oplysninger, som vi videregiver, er de oplysninger som er nødvendige for print og levering af varen via eksempelvis Seepoint, GLS, Postnord eller Danske Fragtmænd.
Vi overfører ikke data til tredjelande uden for EU/EØS, og vi bruger ikke dine oplysninger i anden sammenhæng. Vi indhenter heller ikke data om dig fra andre parter.
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger, og du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig. Hvis du opdager, at vi har registreret forkerte oplysninger, har vi pligt til at få dem rettet. Henvendelse vedrørende ovenstående kan rettes til vores dataansvarliges e-mail adresse.
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine oplysninger, kan du gøre det på datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.
Cookies
På ANDERSKRISTOFFERSEN.DK anvender vi cookies med det formål at optimere brugeroplevelsen og websitets funktionalitet samt foretage personaliseret markedsføring, herunder retargeting via f.eks. Facebook og Google, på baggrund af de informationer vi får fra dig, når du bruger ANDERSKRISTOFFERSEN.DK. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte anders.kristoffersen@hotmail.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - https://ec.europa.eu/odr
Gældende fra 01-10-2024